Patientkategorier

Medicinsk Sengeafsnit C (MSC) har speciale i hjertesygdomme og intern medicin.

De hyppigst forekommende tilstande inden for hjertesygdomme er:

  • Hjertesvigt
  • Akut koronart syndrom
  • Arytmier

De hyppigst forekommende tilstande inden for intern medicin er:

  • Pneumoni
  • Urinvejsinfektioner
  • Erysipelas

Tilhørende klinikker

I afdelingens organisering er følgende klinikker en del af strukturen omkring Medicinsk Sengeafsnit C:

Akut Hjerteklinik 
Se klinikkens side til patienter og pårørende

Hjerteklinikken 
Se klinikkens side til patienter og pårørende

Litteraturliste

Forslag til hjemmeside med information, du med fordel kan orientere dig i:

Dansk Cardiologisk Selskab: Dansk Cardiologisk Selskab

Organisering af sygeplejen

Du kan finde en beskrivelse af vores organisering samt vores døgnrytmeplan i e-Dok. 

Se døgnrytmeplanen for MSC (e-Dok)

Fokusområder

Vi har løbende forskellige fokusområder i afsnittet. Her er et par eksempler på, hvad vi har og har haft gang i. Når du starter hos os, orienterer vi dig om, hvad vi aktuelt er særligt optagede af.

Eksempler på fokusområder

Udskrivelse: Undervisning og drøftelser om udfyldelse af udskrivelsesstatus og udskrivelsestjekliste i EPJ.

Tavlemøder: Indførelse af tværfaglige tavlemøder, hvor plejepersonale og læger drøfter prioriteringen af stuegang.

Møder, undervisning og kurser

Vi afholder personalemøder flere gange i løbet af året. Her kan alle bidrage med punkter. Derudover bliver der løbende arrangeret undervisning af både læger og sygeplejersker i afsnittet.

Eksempelvis har vi fokus på kompetenceudvikling af nye medarbejdere, hvor et af tiltagene er "kardiologisk kørekort". Dette er et undervisningstilbud til både nyansatte og erfarne, hvor både læger og sygeplejersker underviser i de grundlæggende kardiologiske elementer. Der vil være to undervisningsgange pr. måned med samme indhold, så flest mulige kan deltage. Hver måned introduceres et nyt emne.

Sociale aktiviteter

Gavekasse

Hvis man ønsker at være med i gavekassen, koster det 150 kroner hvert halve år. Gavekassen giver gaver ved runde fødselsdage, bryllup, kobber- og sølvbryllup, barsel og længerevarende sygdom. 

En medarbejder i afsnittet er ansvarlig for gavekassen. Spørg, hvis du gerne vil være med.

Arrangementer

Vi har ikke faste arrangementer udover den julefrokost, vi afholder. Derudover planlægger vi løbende arrangementer, eks. fredagsøl, bowling og biografture. 

Facebook-gruppe

Afsnittet har en Facebook-gruppe. Hvis du vil være en del af gruppen, siger du bare til. Så bliver du tilføjet. Vi bruger gruppen til at bytte vagter og informere om sociale arrangementer.

Sygemelding

Hvis du bliver syg, skal du ringe til afsnittets telefonnummer hurtigst muligt. Se under Kontakt. Du skal også ringe, når du er rask eller ved, hvornår du er klar til at komme på arbejde igen.

Dem møder du i afsnittet

Oversygeplejerske Louise Østergaard

Afsnitsleder i Medicinsk Sengeafsnit C, Akut Hjerteklinik og Hjerteklinikken.

Mail: looech@rm.dk

Tlf. 51 42 87 33

Overlæge Henrik Bjørnsgaard Madsen

Afsnitsleder i Medicinsk Sengeafsnit C

Mail: henmae@rm.dk

Dem møder du også...

Introduktionsansvarlig: Trine Nyhuus Brandstrup

Klinisk vejleder: Annemarie Munk Hansen

Vejleder for SOSU-elever: Louise Tølløse

TR: Line Morbech Therkelsen

AMIR: Julie Stengaard Bech Sundstrup

Specialeansvarlig sygeplejerske: Trine Nyhuus Brandstrup

Nøglepersoner: Nøglepersoner har ansvar for forskellige områder eks. hygiejne, sår, udskillelser, palliation mm. Du kan finde en opdateret oversigt over nøglepersoner i afsnittet.