Organisering af den lægelige uddannelse
Læs om organiseringen af den lægelige uddannelse og Det Lægelige Uddannelsesråd.
Overordnet koordinering
Der er på Regionshospitalet Randers ansat en uddannelseskoordinerende overlæge (UKO), som på vegne af hospitalsledelsen har en overordnet koordinerende funktion vedrørende den præ- og postgraduate lægelige uddannelse på hospitalet.
Den uddannelseskoordinerende læge varetager sin funktion både indadtil på tværs af de enkelte afdelinger og udadtil i forhold til øvrige hospitaler, regionen, Videreuddannelsessekretariatet mv.
Til funktionen er knyttet en AC-fuldmægtig (akademisk medarbejder) fra Uddannelsesteamet.
Uddannelse i Randers
Kirurgisk Fællesafdeling har i 2024 vundet Sundhedsstyrelsens pris for bedste uddannelsessted. Læs artiklen om deres arbejde i Ugeskrift for Læger.
Derudover har de afdelinger, der senest har haft inspektorbesøg, alle fået ros og anerkendelse for deres indsats i forhold til uddannelse.
Find vores inspektorrapporter på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Kliniske ophold for lægestuderende
På afdelinger, hvor der foregår prægraduat lægelig uddannelse, er der ansat uddannelsesansvarlige prægraduate lektorer (UPL), som i samarbejde med universitetet varetager tilrettelæggelse og afvikling af kliniske ophold for de medicinstuderende.
Lægelig videreuddannelse
På alle afdelinger, der deltager i den postgraduate lægelige uddannelse, er der ansat mindst én uddannelsesansvarlig overlæge (UAO), der sammen med afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen.
Den/de uddannelsesansvarlige overlæger bistås af én til to uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL).
Funktionsbeskrivelser
Find funktionsbeskrivelser i e-Dok:
- Stillings- og funktionsbeskrivelse for UKO (e-Dok)
- Stillings- og funktionsbeskrivelse for UAO (e-Dok)
- Stillings- og funktionsbeskrivelse for UKYL (e-Dok)
- Stillings- og funktionsbeskrivelse for HU-AP UKYL (pdf)
- Stillings- og funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig ledende overlæge (e-Dok)
- Stillings- og funktionsbeskrivelse for hovedvejleder i lægelig videreuddannelse (e-Dok)
Årsrapporter
Find hospitalets årsrapporter:
Det Lægelige Uddannelsesråd
Formål
Formålet med det Lægelige Uddannelsesråd (LUR) på Regionshospitalet Randers er skabe et forum, hvor generelle forhold vedrørende postgraduat uddannelse på hospitalet kan drøftes i fællesskab på tværs af fagligheder og hvor erfaringer, idéer og andet af relevans for den lægelige videreuddannelse kan udveksles samt nye initiativer planlægges.
Medlemmer
Alle uddannelseskoordinerende yngre læger, uddannelsesansvarlige overlæger og cheflæger samt den uddannelseskoordinerende overlæge, AC-fuldmægtige i Uddannelse og hospitalets lægefaglige direktør er medlemmer af rådet.
Møder
Der afholdes ca. 4 møder årligt heraf 1 årsmøde.
Årsmøderne afsættes der en hel dag til for at give muligheden for mere dybdegående drøftelse af diverse aktuelle emner i relation til lægelig uddannelse samt til øvrig inspiration og vidensdeling til, hvordan vi bedst bedriver uddannelse på RRA.