Om uddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole og praktik. Uddannelsen til Social- og sundhedsassistent tager 3 år og 10 måneder.

Læs mere om uddannelsen som erhvervsuddannelse

Du kan også tage uddannelsen som en gymnasial uddannelse (EUX). På 4 år og 7 måneder bliver du både student og social- og sundhedsassistent på én gang.

Læs mere om EUX-uddannelsen

Til dig, der skal i hospitalspraktik

Møde med klinikrepræsentanter på skolen

I slutingen af 2. skoleperiode kommer én af hospitalets praktikvejledere eller kliniske vejledere sammen med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske ud på skolen og fortæller om, hvad det vil sige at være i hospitalspraktik.

Forberedelse til praktik 

Du vil forud for din praktik modtage et velkomstbrev med dine mødetider fra vejlederen på dit praktiksted. Du modtager også information i din E-boks i god tid inden din praktikstart.

Som en hjælp til praktikstedet til at forberede sig på, hvem der kommer til afdelingen har vi udarbejdet en præsentationsskabelon og vejledning til, som vi meget opfordrer dig til at udfylde og sende til akademisk medarbejder eller uddannelsesansvarlig sygeplejerske forud for din praktikopstart:

Kontaktoplysninger fremgår i højre side. Husk i mailen at angive, hvilket afsnit/afdeling du er tilknyttet.

Indhentning af børneattest

Du skal være opmærksom på, at Region Midtjylland indhenter en børneattest på dig. Du vil derfor modtage en besked via digital post, som du hurtigst muligt, efter at du har modtaget den, bedes svare på.

HR Uddannelse på Regionshospitalet Randers indhenter børneattest for alle elever og studerende, der er i længerevarende klinikforløb på Regionshospitalet Randers.

Læs mere om det regionale lovkrav om indhentelse af børneattester (e-Dok)

Oprettelse og modtagelse af ID-kort

For dig, som skal have ID-kort for første gang

Den første dag i praktikken skal du medbringe dit MitID, da det skal bruges til at oprette dit adgangskort med foto, der tages på hospitalet. Uddannelsesansvarlig sygeplejersker og/eller AC-fuldmægtig vil guide dig i proceduren for dette. Efter at kortet er oprettet vil det ligge klar til afhentning i Informationen sidst på dagen. Informationen er placeret ved indgang A på Skovlyvej (se oversigtskort her).

For dig, der før har fået oprettet et adgangskort til et hospital i Region Midt

Hvis du tidligere har fået taget billede i forbindelse med praktik eller sideløbende arbejde på et hvilket som helst hospital i Region Midtjylland skal du ikke have taget et nyt billede og kan bare få dit ID-kort og kode udleveret i Informationen på din første dag, da du da allerede er oprettet i systemet.

Omklædning og uniformer

I din kliniske uddannelse skal du følge hospitalets sikkerhedsetikette og bære uniform samt ID-kort. Fra hospitalets indgang A finder du uniformsdepotet ved at gå en etage op, hvorefter du følger skiltningen E3/E5 til du når elevatorområdet. Heroverfor ligger uniformsdepotet.

For dig, der IKKE har et adgangskort:

Du skal blot møde op i almindeligt tøj i din praktikafdeling og starte med at få lavet et ID-kort, så du kan få adgang til uniformsdepotet og omklædningsrum. Se ovenfor beskrevne punkt om 'Oprettelse og modtagelse af ID-kort.

For dig, der HAR et adgangskort:

For kvindelige studerende:

Brug dit ID-kort til at få adgang til omklædningsrummene på Østervangsvej 64-66. Du har selv ansvar for at vælge et ledigt omklædningsskab. Ved tvivlsspørgsmål kontakt da venligst Informationens personale på 78 42 00 00.

For mandlige studerende:

Informationen kan hjælpe med at angive, hvor der er et ledigt skab til omklædning. Vi henstiller dig derfor venligst til at aftale nærmere med dem, når du møder på hospitalet.

For alle studerende

Fælles for alle er, at I selv skal medbringe en hængelås og navneskilt til jeres skab. Det er meget vigtigt at du fjerner navneskiltet igen, når din praktikperiode er afsluttet og du ikke længere skal bruge skabet, så andre kan få glæde af det. Derudover skal I selv sørge for orden i omklædningsområdet, hvilket indebærer at lægge brugte uniformer med ydersiden ud samt håndklæder m.m. til vask i de dertil indrettede containere eller kurve.

Undervisning i blodsukker- og urinstix

Din vejleder er orienteret om, hvilke instruktionsvideoer du skal igennem og hvor de ligger placeret på vores intranet. Du vil modtage sidemandsoplæring i den praktiske udførelse af målingerne enten af din kliniske vejleder eller af én fra POCT-teamet. Den kliniske afdeling afgør dette. Der kan være tilfælde, hvor du også skal gennemføre et e-læringskursus før brugeradgangen bliver aktiv, men det vil din vejleder også være orienteret om.

Vigtig information 

Hent og læs velkomstfolderen til nye elever her. Folderen indeholder vigtig information, som du skal kende til inden du starter i din praktik på Regionshospitalet Randers.

Guide til det sammenhængende uddannelsesforløb

Denne guide skal hjælpe med at styrke sammenhængen mellem skole og praktik i de mange overgange på social- og sundhedsassistentuddannelsen, så elevens læring og faglige udvikling støttes bedst muligt.

Guiden er et fælles redskab med anvisninger og anbefalinger til elever, skole, oplæringssteder (praktiksteder) og arbejdsgivere til, hvordan vi skaber størst sammenhæng i uddannelsen.

Guiden er udarbejdet i et samarbejde mellem skole og oplæring fra kommune og region. Den er et led i det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med at sikre kvalitet i social- og sundhedsuddannelsen og understøtter Undervisningsministeriets målsætning om, at alle elever bliver så dygtige som muligt og trives under uddannelsen.

Hent Guide til det sammenhængende uddannelsesforløb (pdf)

Du kan finde mere information til SOSU-elever på Randers Social- og Sundhedsskoles hjemmeside:

Info til SOSU-elever (sosuranders.dk)

Læring på tværs af døgnet

Dit fremmøde i praktikken planlægges ud fra, hvornår der er mulighed for læring og vejledning. Hospitalet uddanner på tværs af døgnet ud fra en tanke om, at vi uddanner til en række forskellige fag, som fungerer hele døgnet. Der vil være forskellige læringsmuligheder dag, aften og nat - på hverdage såvel som weekender.

Dine mødetider følger FOA's overenskomst for elever.

Læs FOA's overenskomst for elever

Du vil forud for praktikstart modtage en fremmødeplan fra din vejleder. Hvis du har ønsker til planen, skal du hurtigst muligt skrive disse til din vejleder.

Praktiksteder på Regionshospitalet Randers

Din hospitalspraktik strækker sig over 12 uger i uddannelsens sidste del.

På Regionshospitalet Randers har du mulighed for at komme i praktik på følgende syv hospitalsafsnit:

  • Medicinsk Sengeafsnit A, der primært yder pleje og behandling til patienter med ældresygdomme, diabetes- og hormonsygdomme. 
  • Medicinsk Sengeafsnit B, der primært yder pleje og behandling til patienter med lungesygdomme, medicinske mave-tarmsygdomme, gigt- og bindevævssygdomme.
  • Medicinsk Sengeafsnit C, der primært yder pleje og behandling til patienter med hjerte- og karsygdomme.
  • Mave-Tarmkirurgisk Sengeafsnit, der primært yder pleje og behandling til patienter med mave-tarmsygdomme, der kræver kirurgiske indgreb. 
  • Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, der primært yder pleje og behandling til patienter med knoglebrud, komplicerede sår eller behov for amputation. 
  • Akutafdelingen, der primært yder pleje og behandling til akutte nyindlagte patienter inden for alle specialer. 
  • Intensivafsnit, der primært yder pleje og behandling til patienter med akut og livstruende svigt af vejrtrækning og/eller kredsløb.

På de ovennævnte hospitalsafsnit er der ansat vejledere, som vil tilrettelægge dit praktikforløb for at skabe mulighed for læring og trivsel under din praktik. En forudsætning for at du kan opnå et godt læringsudbytte er, at du tager ansvar og udviser engagement for din egen læring og udvikling under din hospitalspraktik.

Tværfagligt samarbejde

Du vil under din praktik indgå i et tæt tværfagligt teamsamarbejde omkring patienten og dennes pårørerende.

Fælles for alle praktiksteder er, at du kommer til at samarbejde med: 

  • Læger
  • Lægesekretærer
  • Serviceassistenter
  • Social- og Sundhedsassistenter
  • Sygeplejersker

Alt efter hvor du er i praktik, vil du også samarbejde med: 

  • Bioanalytikere
  • Ergoterapeuter
  • Ernæringsassistenter
  • Fysioterapeuter
  • Hospitalspræsten
  • Jordemødre
  • Kliniske Diætister
  • Radiografer
  • Social- og Sundhedsassistenter
  • Socialsygeplejerske
  • Elever, studerende og kursister fra forskellige uddannelser

Særlige behov og støttemuligheder

Til dig der har skrive- og/eller læsevanskeligheder

Hvis du er udfordret med at læse eller skrive, har du muligheden for at få hjælpeprogrammet CD-ord installeret og hentet ned på din PC, mens du er i praktik hos os.

Programmet kan give støtte fra oplæsning og ordforslag og hjælpe med følgende:

  • At læse hurtigere og lære mere
  • At skrive og spare tid
  • At få større selvtillid og øget motivation for at læse og skrive
  • At få et hjælpemiddel til at skaffe viden og til at kunne deltage på lige fod med de øvrige kollegaer og uddannelsessøgende i arbejdet, hvilket bidrager til et løft fagligt og socialt
  • Sikre at læse/skrive kompetencer i højere grad bliver i overensstemmelse med uddannelseskravene

Til dig der har psykiske udfordringer

SPS-ordning

Hvis du er tildelt SPS-timer fra skolen, kan du efter nærmere aftale videreføre disse timer til vejlederen fra dit praktiksted. Det kræver imidlertid grundig planlægning mellem hospitalet og skolens SPS-medarbejdere. Da vejlederens vagtplan tilrettelægges tre måneder i forvejen, er det nødvendigt at vi bliver informeret om disse forhold inden da. 

En anden mulighed er, at din SPS-støtte varetages af skolen under din praktik. 

Under alle omstændigheder, anbefaler vi på det varmeste, at du informerer din vejleder, hvis der er særlige forhold, som kan udfordre din læring og trivsel under praktikken. Fra hospitalet har vi en stor interesse i, at du får det bedst mulige udbytte af at være i somatisk praktik. Jo bedre vi kender dig som elev, jo bedre kan vi støtte og udfordre dig på et passende niveau.