5. marts 2021

12 år. Så længe går der i gennemsnit, før en borger med et alkoholproblem beder om hjælp. Og det er for længe, mener de to fremskudte rusmiddelbehandlere Sanne Jørgensen og Kristina Kynde Bruun fra Randers Rusmiddelcenter, der på alle hverdage laver opsøgende arbejde på Regionshospitalet Randers.

Sanne Jørgensen (tv) og Kristina Kynde Bruun skiftes til at møde ind på Regionshospitalet Randers, hvor de - hvis patienten ønsker det - samtaler om misbrug og hjælper patienten videre i et behandlingsforløb. Foto: Helle Brandstrup Larsen

Alkohol, stoffer eller et overforbrug af smertestillende. Misbrug har mange ansigter, og i gennemsnit har hver femte patient over 18 år et problematisk forhold til alkohol. Men det er langt fra alle, der bliver opdaget. For det behøver ikke nødvendigvis at være tydeligt udadtil.

- Det er et alkoholproblem, når det begynder at påvirke familien eller dagligdagen. Eksempelvis at man har brug for et glas vin om aftenen for at kunne falde i søvn, forklarer Kristina Kynde Bruun.

Sygeplejefaglig baggrund

Hun er en af to nye rusmiddelvejledere, der på alle hverdage på skift er at finde i akutmodtagelsen. Her tilbyder de samtaler og hjælp til de patienter, der selv ønsker det – og det kan både være anonymt og uforpligtende.

- Det kommer ikke til at være en samtale, som man kan slå op i EPJ. Nogle taler vi bare med den ene gang, andre vil gerne hjælpes ud i et behandlingsforløb på et af rusmiddelcentrene i Randers, Favrskov, Syddjurs eller i Norddjurs, siger Sanne Jørgensen, den anden af rusmiddelvejlederne.

De to rusmiddelbehandlere har begge en baggrund som sygeplejesker, Kristina Kynde Bruun har blandt andet været ansat på Regionshospitalet Randers, mens Sanne Jørgensen har erfaring fra akutmodtagelsen og psykiatrien i Aarhus, og de har begge set det store behov.

Afhængig af personalet

Gennem efteråret har de arbejdet for at udbrede kendskabet til rusmiddelbehandlernes eksistens blandt hospitalets ansatte, for deres arbejde er afhængigt af et godt samarbejde med hospitalspersonalet.

Det er nemlig personalet, der sørger for at indhente samtykke hos patienten. De to rusmiddelbehandlere understreger begge, at de oplever stor velvilje for deres arbejde blandt personalet.

- Nogle sygeplejersker og læger bryder sig ikke om at spørge ind til alholholvaner, men det handler også om, hvordan man spørger. Man kan sige "Her på sygehuset stiller vi alle et par spørgsmål om drikkevaner, vil det være ok, at jeg stiller dig et par spørgsmål?” Herefter kan man uddybende så spørge ”Hvor tit drikker du alkohol?” Nogle patienter siger "tak, men nej tak", mens andre er meget imødekommende. Rigtig mange vil jo gerne have hjælp, siger Sanne Jørgensen.

Det første skridt

Ud over at tale med patienterne, kan de to rusmiddelbehandlere også hjælpe personalet med sparring i forhold til medicin.

- Vi kan hjælpe med, hvad man anbefaler i forhold til abstinenser. Nogle læger er måske bange for at ordinere nok smertestillende, fordi de er bange for at komme til at prikke til endnu et misbrug, så somme tider får patienten simpelthen for lidt. Men selvfølgelig skal patienter med et misbrug også smertedækkes, siger Kristina Kynde Bruun.

En samtale kan plante et lille frø hos patienten, og det kan vokse sig til et ønske om at komme ud af misbruget.

- Måske er de ikke klar til det endnu, men så kan man ringe til dem en uge efter indlæggelsen, "hvordan går det i dag", "skal jeg ringe til dig i morgen"? Men det er ikke medicinen, der hjælper patienten med at komme ud af misbruget, det er forløbet efterfølgende med motiverende og kognitiv behandling. Det gælder om at ændre vaner - der er jo en årsag til, at man drikker, siger Kristina Kynde Bruun.

1. marts startede en ny socialsygeplejerske på Regionshospitalet Randers, som skal arbejde tæt sammen med de to rusmiddelbehandlere.

- Vi kommer til at have et tæt samarbejde med hende, både i forhold til sparring om social udsatte, og hun bliver en stor hjælp for os til at opspore patienter med alkohol- eller stofmisbrug. Vi glæder os meget til samarbejdet, siger Sanne Jørgensen.