Ph.d.-forsvar om oxytocinstimulering i den aktive fase af fødslen
26. februar 2021
MD Sidsel Boie forsvarer fredag 5. marts sin ph.d-afhandling om fortsat versus afbrudt oxytocinstimulering i den aktive fase af fødslen.
MD Sidsel Boie forsvarer fredag 5. marts sin ph.d-afhandling om afbrudt vestimulering i den aktive fase af fødslen. Foto: Helle Brandstrup Larsen
Næsten 45 procent af alle førstegangs gravide behandles med ve-stimulerende drop i forbindelse med fødslen, men behandlingen er forbundet med risiko for komplikationer hos både mor og barn.
Siden 2007 har ve-stimulerende drop været på højrisikolisten over medicin i USA, og herhjemme har det længe været kendt som medvirkende årsag til erhvervet hjerneskade hos børn.
Derfor har har Sidsel Boie undersøgt, om en afbrydelse af ve-stimulering kan reducere komplikationer under fødslen.
- Ifølge nationale retningslinjer ve-stimuleres indtil fødslen er overstået, medmindre der opstår akutte problemer. Det er underbelyst, hvor længe ve-stimulationen skal fortsætte, og om man med fordel kan afbryde droppet tidligere i forløbet. Vores hypotese er, at fødslen vil forløbe uden ve-stimulation, når fødslens aktive fase er etableret, siger Sidsel Boie.
Forsvaret finder sted i auditoriet fra kl. 14-16, men på grund af COVID-19 er der kun begrænsede pladser.
I stedet kan man følge forsvaret online gennem linket https://aarhusuniversity.zoom.us/j/64600364870