Mange kikkede ind til Åbent Hospital
4. september 2022
Ca. 850 lagde vejen forbi Regionshospitalet Randers til Åbent Hospital.
Syge og tilskadekomne bamser var mødt talstærkt op, da Regionshospitalet Randers åbnede dørene til Åbent Hospital søndag d. 4. september.
Ca. 850 børn og voksne var forbi i de tre timer, hvor der var mulighed for at opleve en isolationsstue og en "patient" i en respirator, se en ambulance inden i og få øvet at give hjertemassage.
Fire flæskestege blev syet godt og grundigt sammen – måske der var en par spirende kirurger blandt dem, der førte nålen.
Arrangementet er en del af den landsdækkende begivenhed Åbent Hospital 2022.