19. september 2022

Novo Nordisk Fonden har givet knap 9 millioner kroner til et nyt projekt på Regionshospitalet Randers. Projektet skal forsøge at udarbejde en model, der kan måle effekten af de nationale screeningsprogrammer for tarm- og brystkræft.

Seniorforsker Sisse Njor skal de næste fem år forsøge at udarbejde en model, der kan vurdere effekten af kræftscreening. Foto: Helle Brandstrup Larsen

Målet med de danske kræftscreeningsprogrammer er at reducere dødeligheden ved sygdommene, men i dag findes der ikke opdaterede værktøjer, der kan måle effekten af screeningsprogrammerne.

Det vil seniorforsker Sisse Njor fra Universitetsklinik for Kræftscreening, Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers, forsøge at lave om på, og til det har hun fået 8.889.233 kroner fra Novo Nordisk Fonden.

- Det er helt vildt at have fået så mange penge til projektet. Jeg glæder mig til at bruge de næste fem år på forhåbentlig at kunne gøre os klogere på effekten af de danske screeningsprogrammer, siger Sisse Njor.

Vil udnytte danske sundhedsregistre

Pengene skal bruges til via de danske sundhedsregistre at forsøge at udarbejde en ny model, der kan estimere, hvor meget de danske screeningsprogrammer for bryst- og tarmkræft reducerer dødeligheden, men også til at vurdere risikoen for overdiagnostik.

- Normalt, når vi skal vurdere effekten af noget, vil vi opstille to helt ens grupper, der kan sammenlignes. Men fordi alle i Danmark inviteres til screening, når de bliver en del af målgruppen for screeningsprogrammerne, er det ikke en mulighed, siger Sisse Njor.

- I stedet vil vi forsøge at udnytte den guldgrube af information, der registreres om danskerne og deres helbred i de danske sundhedsregistre. På den måde vil vi forsøge at sammenligne dem, der deltager i screening, med dem, der ikke gør, fortsætter hun.

Bedre oplysning til borgerne

Målet er at nå frem til en model, der kan vurdere effekten af screeningsprogrammerne for tarm- og brystkræft ved at se på danskerne som samlet population, men også at kunne vurdere effekten for mindre undergrupper.

- Det kan være, vi kan finde nogle undergrupper, som har rigtig god gavn af screening, men også nogen, der ikke har. Tanken er, at hvis alle ikke har lige stor gavn af screening, så skal vi måske målrette tilbuddet, siger Sisse Njor.

Derudover ser hun store perspektiver i den viden, det kan blive muligt at give borgerne, når de skal tage stilling til, om de ønsker at være en del af screeningsprogrammerne.

- Hvis vi ved, hvor meget screeningsprogrammerne reducerer risikoen for at dø af tarm- og brystkræft, så kan vi bedre oplyse borgerne, siger hun.