Sisse Njor & Susanne Fogh Jørgensen - toårigt projekt med start 1. januar.

Formålet med dette studie er at sikre, at alle borgere har lige adgang til et effektivt og sammenhængende forløb efter en unormal screeningsprøve. For at få det fulde udbytte af et kræftscreeningsprogram er det, udover at deltage i selve screeningen, også vigtigt, at de opfølgende undersøgelser og behandlinger er korrekte, rettidige og gør brug af den nødvendige ekspertise. Tidligere studier viser dog, at det ikke altid er tilfældet.

Borgere fra lavere sociale positioner har en dårligere prognose efter kræft generelt, men man ved ikke, om en del af forklaringen er uhensigtsmæssige opfølgnings- og kontrolforløb efter screening. Det skal studiet undersøge.

Berit Andersen, Pia Kirkegaard, Mette Bach Larsen & Camilla Rahr Tatari - 3-årigt projekt med forventet start 1. april.

Projektet vil undersøge, om en skræddersyet borgerrettet oplysnings- og undervisningsindsats kan øge deltagelsen i kræftscreening og opmærksomheden på kræftsymptomer hos ikke-vestlige etniske minoriteter.

Etniske minoriteter deltager nemlig mindre i kræftscreeningsprogrammer end etnisk danskere. Derudover viser undersøgelser, at etniske minoriteter oftere oplever symptomer relateret til tarmkræft og sjældnere søger læge på baggrund af symptomerne end etniske danskere. Kombinationen af den lave deltagelse i kræftscreening og den mangelfulde reaktion på kræftsymptomer kan medvirke til, at mere udsatte borgere – herunder etniske minoriteter - oftere får kræft og klarer sig dårligere gennem en kræftsygdom, hvis de rammes af den.

Mette Tranberg - 14 mdr. tillægsbevilling til et allerede igangværende projekt der afsluttes 29. februar 2024.

Anvendelse af urinprøver har vist sig lovende som et nyt screeningsværktøj til at øge deltagelsen i livmoderhalskræftscreening, og håbet er, at det kan være med til at nedsætte forekomsten af livmoderhalskræft.

Testen er imidlertid ikke sikker nok endnu, derfor arbejder projektet med at udvikle analysemetoder, der har samme sikkerhed som en celleprøve foretaget hos lægen. Samtidig undersøger projektet, om man på sigt kan analysere sig frem til, hvilke kvinder, der har en HPV-infektion uden betydning for risikoen for livmoderhalskræft, og hvilke kvinder, der har en HPV-infektion, der har behov for videre udredning og behandling.